“And what’s the trouble here?” ask those of the police officers who walk on the house roofs or with both of their arms stretched out to the sides, balanced precariously on the cornices. “And what’s the trouble here?” ask those of the police officers down on the street, who, squatting in front of the doors, peer through the letter flaps. “And what’s the trouble here?” is shouted in through grated gates with only a faint echo as repartee. “And what’s the trouble here?” ask police officers, who are encountering police officers, who themselves, somewhat despairing, ask the same question: “What is the trouble here?” Even at night, while the running lights of an airplane inch across the sky, the questions can be heard as a hardly audible mumbling in the darkness between houses: “What . . . is . . . here?”
 
 
 
Husundersøgelse

“Og hvad foregår der så her?” spørger de af politibetjentene, som går rundt på hustagene eller med begge arme strakt ud til siderne balancerer faretruende oppe på gesimserne. “Og hvad foregår der så her?” spørger de af politibetjentene nede på gaden, som, siddende på hug foran dørene, kigger ind gennem brevsprækkerne. “Og hvad foregår der så her?” råbes der ind gennem portåbningers gitterlåger med kun et svagt ekko som gensvar. “Og hvad foregår der så her?” spørger politibetjente, der møder politibetjente, som selv, noget opgivende, stiller samme spørgsmål: “Og hvad foregår der så her?” Selv om natten, mens de blinkende positionslys fra et fly langsomt bevæger sig over himlen, lyder spørgsmålene som en næppe hørbar mumlen i mørket mellem husene: “Hvad . . . så . . . her?”

Down in the center of town all the new houses are constructed so that, within the length and height of every building element, an average person will always be able to stand in extension of one or more other average people, or, for example, in a pyramid of average people. Out in the suburbs each resident knows even the exact height of hedges and curbstones. Here, in the border district between the center and the periphery, the tape measures are always a couple of centimeters short, and when you return with one that’s longer, there’s never anyone who can remember what’s been measured already.
 
 
 
Opmåling

Inde i centrum af byen er de nyeste huse konstrueret, så længden og højden på bygningselementerne passer, sådan at et gennemsnitsmenneske altid vil kunne stå i forlængelse af ét eller flere andre gennemsnitsmennesker eller danne for eksempel en pyramide af gennemsnitsmennesker. Ude i forstæderne kender hver indbygger den nøjagtige højde på selv hække og kantsten. Her, i grænseområdet mellem centrum og periferi, er målebåndene altid et par centimeter for korte, og når man vender tilbage med et, der er længere, er der aldrig nogen, som kan huske, hvortil man var kommet i sin opmåling.

An entire house hanging in the air, just above the ground, suspended by balloons. In each window, a postage stamp for a shade. Finally a breach in the row of houses, finally a view over the bay. On the horizon, out on the cape: a yellowed molar in winter sunlight.
 
 
 
Miniature

Et helt hus holdt oppe af balloner, i hvert vindue et frimærke som rullegardin. Endelig et brud i rækken af huse, endelig et udsyn over bugten. I horisonten, ude på næsset: en gulnet kindtand i vintersol.